How Wair became VAER

Hvordan Wair blev til VAER

Vi er super glade for at afsløre at vi har ændret navn var Wair til VAER.

Det er ikke den største ændring, er der måske nogle der tænker - hvorfor skulle I overhovedet skifte det?

I den her blogpost vil vi gerne hive dig med bag kulisserne og forklare hvorfor vi har skiftet vores navn og hvordan vi kom frem til det.

HISTORIEN BAG VAER

Men først, lad os starte med, hvordan vi fandt på navnet WAIR i første omgang. WAIR var et navn, som Lili fandt på en tilfældig dag, mens hun sad i bussen. Hun ledte efter et navn til en virksomhed, hun ville starte på det tidspunkt (en online bæredygtig modeforhandler). Hun begyndte at tænke på vand (water) og luft (air) og kombineret med lyden af Wear - blev navnet WAIR født.

Den første virksomhed startede dog aldrig rigtigt, da hun kort efter startede på sin master i London. I løbet af sin tid i London udviklede hun ideen om upcyclede sneakers sammen med sin klassekammerat, og da hun kom hjem igen og besluttede sig for at gøre det til mere end bare et skoleprojekt - stod navnet WAIR stadig klart i hendes hukommelse. Da ingen af de andre navne, hun fandt på, kunne konkurrere med det, blev WAIR det oplagte valg til hendes nye upcycling-start-up.

HVORFOR VI HAR SKIFTET VORES NAVN

I sommeren 2021 blev vi kontaktet af et stort mærke inden for fodtøj - som mente, at vores navn WAIR krænkede deres varemærke.

Først syntes vi, det var latterligt, da det ikke var selv samme navn. Det virkede som en trussel, der bare skulle skræmme små virksomheder, der ikke vidste bedre. Derfor havde vi ikke tænkt os at skifte navn efter at have modtaget denne mail, men vi blev klogere efter at have fået råd fra nogle personer inden for IP-området. De fortalte os, at det kunne blive rigtig dyrt og virkelig tidskrævende, hvis vi ikke bare gav op med det samme. Så selvom det var en svær beslutning, besluttede vi at "vælte" og ændre vores navn for at undgå en langvarig retssag, som vi på ingen måde ville have råd til.

I stedet for at se det som et nederlag, besluttede vi at se det som en mulighed. En mulighed for at få en frisk start for vores virksomhed, og der var i hvert fald to positive sider: 1) Et kæmpe fodtøjsfirma havde lagt mærke til os og 2) Hvis det skulle ske, var det bedre, at det skete nu end senere.

HVORDAN VI HAR SKIFTET VORES NAVN

Navnet VAER er ikke så langt væk fra WAIR, især ikke når du udtaler det. Man ville nok tro, at når vi nu havde en stor virksomhed der var opmærksomme på os, at vi ville ændre vores navn til noget meget langt væk fra vores oprindelige navn.

Det var også meningen, da vi startede vores brainstorm. Vi startede med at identificere, hvad vores virksomheds DNA er, og gense vores HVORFOR. Dette dannede så grundlaget for vores brainstorm, som hurtigt førte til alle mulige interessante navneforslag (over 308 forslag i alt).

Her er nogle af de navne, der var på brainstormen: Whirl, WastID, Wolf (Flow baglæns) og mange andre interessante (Gangart og Fløde var også på brainstorminglisten…) 😅).

Emma og Linda til en af vores brainstorm sessioner

Det er super svært at finde et nyt navn, når man virkelig godt kan lide det gamle og i lang tid kunne vi ikke finde på noget, der var bedre end det gamle. Når man vælger et navn, vil man gerne have følelsen af ’YAAS, dette er navnet!!’ - men ved alle nye navneforslag blev vi i stedet ved med at føle, hmm det navn er okay.

Men i vores 100. runde med brainstorming blev vi ved med at vende tilbage til navnet VÆRDI. Vores primære mission i WAIR var at fastholde værdien i de kasserede tekstiler, ved at upcycle dem til nye produkter. Det fantastiske ved upcycling er, at vi bruger tekstilerne, som de er, og vi mister dermed ikke værdien eller den unikke historie i tekstilerne. 


Så at tage et par bogstaver væk fra navnet, så blev det til VÆR. Vi mærkede alle et sus i kroppen og kiggede på hinanden og vidste, at vi havde fundet navnet (det lyder måske lidt dramatisk, men det føltes også som noget taget ud af en film). VÆR var fantastisk, og Linda var helt hypet, fordi vi havde det danske bogstav Æ med i navnet. Men efter at have testet det med en masse mennesker, indså vi, at Æ kunne være et problem, hvis også vi skulle være internationale. Efter en del frem og tilbage besluttede vi at kalde os VAER - men forbinder A'et og E'et i logoet til ære for den oprindelige idé.

Det er historien om vores nye navn, og vi er så glade for, at vi fandt på noget, der virkelig repræsenterer det, vores omdrejningspunkt er - UPCYCLING.

Kan du lide vores nye navn? Eller ville du gerne have, at vi hed noget helt andet? Fortæl os det i kommentaren nedenfor

Tilbage til blog